Detaljeret historie om Edinburgh Castle Tidslinje, begivenheder og meget mere

Omkring år 100 e.Kr. blev fundamentet til Edinburgh Castle lagt på toppen af Castle Rock, et strategisk sted, der skulle definere Skotlands historie. Med sin imponerende udsigt var dette fort på bakketoppen rigets vogter. Dens forhøjede position gav klare fordele i overvågning og forsvar og gjorde den til en vigtig forsvarsbastion.

I det 11. århundrede var Edinburgh Castle vidne til et dybt historisk øjeblik, da dronning Margaret, også kendt som Sankt Margaret af Skotland, trak sit sidste suk inden for de historiske vægge. Omkring 1130 e.Kr. blev St Margaret's Chapel opført inden for slottets område som en hyldest til hendes minde.

I 1296 e.Kr., midt i den første skotske uafhængighedskrig, kom slottet under engelsk kontrol, hvilket var et afgørende skift i dets skæbne. Pendulet svingede dog tilbage, da skotterne generobrede deres værdifulde fæstning, kun for at være vidne til dens beregnede nedrivning af den ukuelige Robert the Bruce i 1314 e.Kr.

I hjertet af denne genopblomstring stod det ærefrygtindgydende Davids tårn. Dette tårn, som er et vidnesbyrd om Edinburgh Castles vedvarende modstandskraft, var et mesterværk inden for design og ingeniørkunst. Konstrueret med omhyggelig præcision signalerede dens tårnhøje tilstedeværelse en forpligtelse til at befæste slottet.

I Edinburgh Castles historie markerede 1440 e.Kr. et skræmmende kapitel med den berygtede 'Black Dinner'. Denne rystende begivenhed udspillede sig inden for fæstningens solide vægge, da unge Douglas-jarls blev inviteret til at spise middag med James II af Skotland, blot for at møde en tragisk og grusom skæbne i hænderne på deres vært.

Desuden fungerede slottet som mere end et sted for mørke fester; det blev også et sted for fangenskab. I 1482 e.Kr. blev James III af Skotland fængslet inden for dens formidable rammer, en brik i de politiske intriger fra utilfredse adelsmænd, der forsøgte at kontrollere kronen.

Under James IV af Skotland omkring 1510 oplevede slottet en opblomstring af storhed. James IV's visionære præg blev eksemplificeret ved opførelsen af Storsalen. Denne sal, et vidnesbyrd om tidens renæssanceånd, stod som et bevis på monarkens engagement i slottets storslåethed.

I slutningen af det 16. århundrede, da krigsførelseslandskabet ændrede sig, tilpassede slottet sig tidens skiftende krav. Halvmånebatteriet, en formidabel tilføjelse til slottets forsvar, blev udtænkt. Denne robuste bastion forbedrede slottets befæstning og viste dets modstandsdygtighed over for skiftende militære strategier.

I 1573 blev slottet udsat for en engelsk belejring. Borgen blev til sidst generobret. I 1341 e.Kr. skiftede Edinburgh Castle hænder under en middelalderkrig, da en engelsk styrke indtog fæstningen, før den vendte tilbage til skotsk kontrol. Det mest turbulente kapitel var under den engelske borgerkrig i 1650, da Oliver Cromwells styrker belejrede borgen.

I det 19. århundrede kom slottets historiske skatte frem i lyset. I 1818 e.Kr. var Sir Walter Scotts genopdagelse af de skotske kongelige regalier inden for slottets grænser et øjeblik af dyb betydning. Slottets historiske betydning blev yderligere understreget, da Mons Meg-kanonen blev genindsat i 1829 e.Kr.

Moderniseringen satte sine spor med tilføjelser som Governor's House (1742 e.Kr.), New Kaserne (1799 e.Kr.) og Scottish National War Memorial (1927 e.Kr.), der alle afspejler dens vedvarende rolle i nationens arv.